-
1 for-
pref1. (под ударением) присоединяется:1) к основам существительных, образуя имена существительные со значением:а) предмета или его части, находящейся впереди:б) периода времени, предшествующего данному в основном слове:в) предмета, служащего для отделения, прикрытия чего-л.:forteppe — -t занавес
г) более высокого чина, звания, степени, должности:forstander — - en заведующий, настоятель
2. к основам прилагательных, образуя имена прилагательные со значением указания на:а) предшествование периоду времени, обозначаемому основным прилагательным:б) признак, возникший ранее:fortapt — потерянный, утраченный
в) высшую степень наличия признака, выраженного простым прилагательным:2) (без ударения) присоединяется к глагольным основам для образования глаголов со значением:а) удаления или устранения:б) действия, противоположного основному значению:forakte — презирать (ср. akte — уважать)
в) действия, изменяющего предмет или качество в то, которое обозначено простым словом, образующим глагол: -
2 ALMA-priset (Astrid Lindgren Memorial Award)
egennavnALMA-priset instiftades för att hedra Astrid Lindgrens minne och för att förbättra förhållandena för barn- och ungdomslitteraturen
ALMA-prisen blev indstiftet for at hædre A. L's minde og for at forbedre forholdene for børne- og ungdomslitteraturen
Svensk-dansk ordbog > ALMA-priset (Astrid Lindgren Memorial Award)
-
3 ALMA-priset (Astrid Lindgren Memorial Award)
egennavnALMA-priset instiftades för att hedra Astrid Lindgrens minne och för att förbättra förhållandena för barn- och ungdomslitteraturen
ALMA-prisen blev indstiftet for at hædre A. L's minde og for at forbedre forholdene for børne- og ungdomslitteraturenSvensk-dansk ordbog > ALMA-priset (Astrid Lindgren Memorial Award)
-
4 krösatåg
substantivKröson betyder ju lingon och förr kallades tågen för krösatåg, därför att man åkte med dessa tåg för att plocka och transportera lingon i Småland
'Kröson' betyder jo tyttebær, og før kaldte man togene for 'Krösetoge', fordi man kørte med disse toge for at kunne plukke og transportere tyttebær i S.2. Krösatog, regionaltog der transporterer passagerere på visse strækninger i Jönköpings 'amt' og ind i naboamterFlera nya stationer kommer att byggas för att förbättra kommunikationerna i norra Skåne och södra Småland. Stationerna kommer att trafikeras av Pågatåg och Krösatåg
Flere nye stationer vil blive bygget for at forbedre togtrafikken i det nordlige S. og det sydlige S. Stationerne vil blive trafikeret af 'Pågatoge' og 'Krösatoge' -
5 kammare
substantiv1. kammer, lille rum, opbevaringsrum2. sammenslutning m.m. med en vis myndighedSydsvenska Industri- och Handelskammaren verkar för att förbättra villkoren för regionens företag
Det Sydsvenske Industri- og Handelskammer arbejder for at forbedre vilkårene for regionens virksomheder
3. hjertekammer (anatomi m.m.)barnkammare; klädkammare; sängkammare
børneværelse; garderobe; soveværelse
-
6 kammare
substantiv1. kammer, lille rum2. speciel afd. i den svenske rigsdagFörr fanns det första kammaren (indirekt valda medlemmar) och andra kammaren (direkt valda medlemmar). Efter 1871 (artonhundrasjuttiett) har Sverige ett ettkammarsystem
Tidligere havde man et førstekammer (indirekte valgte medlemmer) og andetkammer (direkte valgte medlemmer). Efter 1871 har man et etkammersystem i S.3. hjertekammer (anatomi m.m.)4. sammenslutning/myndighed m.m. der udfører visse forvaltningsopgaverSydsvenska Industri- och Handelskammaren verkar för att förbättra villkoren för regionens företag
Det Sydsvenske Industri- og Handelskammer arbejder for at forbedre vilkårene for regionens virksomhederDet finns historier om fångar under andra världskriget som blev instängda i en tryckluftskammare och sedan ökades trycket sakta
Der er historier om fanger under anden verdenskrig der blev lukket inde i et trykluftskammer, og bagefter øgedes trykket langsomtSammensatte udtryk:auktionskammare; drätselkammare; tullkammare
auktionshus (auktionsfirma); kæmnerkontor; toldkammerbarnkammare; klädkammare; sängkammare
børneværelse; garderobe; soveværelse -
7 jättegryta
substantiv1. jættegryde, stort/skålformet hul i bjerggrund"Om jättegrytan i Eling berättas det att jätten Nol gjorde en gryta för att förbättra sina chanser gällande frieriet till jättekvinnan Frössa
Om kæmpegryden i E. fortælles det, at jætten N. lavede en gryde for at forbedre sine chancer, når han skulle fri til jættekvinden F. (kaldes også for 'kärleksgrytan'; E. ligger i Västergötland) -
8 ungdomslots
substantiv1. ungdomsvejleder, coach for unge i alderen 15-25 årUngdomslotsen hjälper ungdomar som inte går i skola eller inte har ett jobb, eller som på något annat sätt behöver stöd till att bli mer motiverade och förbättra sin livssituation
Ungdomsvejlederen hjælper unge, der ikke går i skole eller ikke har et job, eller som på anden måde har brug for at blive mere motiverede og for at forbedre deres livssituation -
9 gröngödsla
verbumAt gøde med afgrøder er en god metode for at forbedre jorden hvor der skal dyrkes noget -
10 kontraproduktiv
adjektivIdrottsrörelsens satsning på flickor – för att förbättra jämställdheten - är det en kontraproduktiv åtgärd?
Idrætsbevægelsens satsning på piger - for at forbedre ligestillingen- er det et kontraproduktivt tiltag? -
11 skönhetsmedel
substantivMånga kvinnor, eller män, använder dagligen skönhetsmedel för att förbättra utseendet
Mange kvinder, eller mænd, bruger dagligt skønhedsmidler for at forbedre udseendet -
12 name-dropper
subst. \/ˈneɪmˌdrɒpə\/1) (person som skryter av at han\/hun kjenner kjendiser) «kjendissnobb»2) ( en som refererer til kjente navn for å forbedre en tekst) name-dropper -
13 name-dropping
subst. \/ˈneɪmˌdrɒpɪŋ\/1) ( skryt over å være kjent med kjendiser) «kjendissnobberi»2) ( det å bruke kjente navn for å forbedre en tekst) name-dropping -
14 indsats
[ensads] sb. - en1. вклад, взнос2. участие, доляvi er parate til at gøre en indsats for at forbedre skolen мы готовы внести свой вклад/сделать взнос для улучшения (состояния) школыindsatserne ved rouletten var enorme ставки при игре в рулетку были колоссальными -
15 lagre
lay down, save, season* * *vb store,( i pakhus) warehouse;( for at forbedre kvaliteten) season, mature;[ lagret tømmer] seasoned timber;[ lagrede vine] matured wines. -
16 pille
pile, pill, pillar, tamper* * *I. (en -r)( støtte) pillar, column;( bropille) pier;(med.) pill;(fig) a bitter pill.II. vb pick ( fx the meat from the bone; pick one's toes);(tage skal etc af) peel ( fx an orange, potatoes), shell ( fx peas, shrimps, an egg);( tage stilk af) stem ( fx red currants);( plukke fjer af) pluck;( røre ved ting man ikke må) fiddle;[ ikke pille!] don't touch! hands off! keep your fingers off![ pille næse, pille sig i næsen] pick one's nose;[ fuglen pillede sig] the bird preened itself (el. its feathers);[ pille stikkelsbær] top and tail gooseberries;[ med præp & adv:][ pille af](dvs forsvinde) T buzz off, clear out, hop it;[ pille noget af] pick (, peel) something off;[ pille fra hinanden] take ( fx a toy) apart,(fig) take ( fx his arguments) to pieces,(om argumenter etc også) pick holes in,( fuldstændigt) demolish ( fx his arguments, the plan);[ gå og pille med noget] potter about something; busy oneself with something;[ pille ned]( skyde) pick off, bring down;[ pille en ned](fig) take somebody down a peg,( helt ned) cut somebody down to size;(se også piedestal);[ pille op](dvs samle op) pick up,( knude, strikning etc) undo,( om strikning også) unravel;[ pille ud](dvs fjerne) take out, remove,( udvælge) choose, pick out;[ de nykker skal vi snart få pillet ud af ham] we'll soon cure him of that nonsense;[ pille ved] fiddle with, toy with, finger,( nervøst) fidget with,( for at forbedre, reparere) fiddle with ( fx new translators fiddling with the text of the Bible; he fiddled with the engine and got it going),( ødelægge, bringe uorden i) tamper with ( fx a machine, the lock, one's papers, their rights), meddle with;( drage i tvivl) question ( fx his right),( antaste) tamper with ( fx their rights),( kritisere) pick holes in ( fx his arguments, the plan). -
17 lagre
* * *verb. store, load verb. warehouse, store verb. [om ost, betong, mm] cure verb. [ for å forbedre kvaliteten] season, mature verb. (edb) [informasjon, f.eks. på disk] save, store -
18 улучшать
vb. forædle, forbedre, udvikle -
19 mend
mend 1. verb1) (to put (something broken, torn etc) into good condition again; to repair: Can you mend this broken chair?) reparere, lappe, stoppe, bøte2) (to grow better, especially in health: My broken leg is mending very well.) være på bedringens vei; gro2. noun(a repaired place: This shirt has a mend in the sleeve.) lapp(ing)- mendingreparereIsubst. \/mend\/1) reparasjon, utbedring2) lapp, stopp, reparasjon, reparert stedIIverb \/mend\/1) reparere, lappe, bøte (klær, seil e.l.), stoppe (strømper), flikke, såle (sko)2) bedre, forbedre, rette på, gjøre i stand, utbedre3) bedres, forbedre seg4) kurere5) være på bedringens vei, friskne til, komme segit's never too late to mend det er aldri for seint å begynne et nytt og bedre livleast said soonest mended eller little said soon mended jo mindre det sies om den saken, desto bedremake do and mend se ➢ makemend fences bli venner, slutte fred tomend matters gjøre noe med sakenmend oneself bli bedre, forbedre segmend one's manners bedre oppførselen sin, forbedre segmend one's ways ( moralsk) forbedre segmend the fire ( slang) legge mer ved på bålet -
20 better
'betəcomparative; = goodIsubst. \/ˈbetə\/en som er bedre, noe som er bedrefor better, for worse ( fra vielsesritualet) i gode og onde dagerfor the better til det bedreget the better of someone beseire noen, få overtaket på noenone's betters ens overordnede, folk som er over en i rangthe sooner the better jo før jo hellerthink (all) the better of somebody ha høye tanker om noenIIsubst. \/ˈbetə\/ eller bettoren som vedder (spiller på hester e.l.)IIIverb \/ˈbetə\/1) forbedre, bedre2) ( om rekord) slåbetter oneself forbedre sine vilkår, komme seg fram (i verden)IVadj. \/ˈbetə\/1) bedre2) ( om helse) helt eller delvis bra igjenbe better off være bedre stilt, klare seg bedrego one better by over, by høyere, være et strå hvasserego one better than ( i kortspill) trumfe overone's better half ( om ektefelle eller partner) ens bedre halvdelone's better self\/feelings ens bedre jegVadv. \/ˈbetə\/1) bedre2) mer, høyeresomeone had better do something noen bør gjøre noethink better of doing something oppgi tanken på å gjøre noe, komme på bedre tanker, ombestemme seg
См. также в других словарях:
forbedre — for|bed|re vb., r, de, t … Dansk ordbog
Råsejl — Sejl, som hænger under en rå Salingshorn Træ eller metaltvær stivere mellem mast og vant for at forbedre afstivningen af masten … Danske encyklopædi
Narr — (s. ⇨ Geck). 1. A Narr hot a schöne Welt. (Jüd. deutsch. Warschau.) Dem Dummen erscheint die Welt um so schöner, als er von manchen ihrer Uebel und Leiden nicht berührt wird. 2. A Narr hot lieb Süss. (Jüd. deutsch. Warschau.) Diese auch in… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Pasta — Pastaens historie går med sikkerhed 1000 år tilbage. Den første originale pastaopskrift stammer fra omkring det første årtusindeskift. Opskriften stammer fra bogen De arte Coquinaria per vermicelli e macaroni siciliani (kunsten at koge siciliansk … Danske encyklopædi
Naturpleje — Plejeforanstaltninger, der foretages for at vedligeholde og forbedre betingelserne for dyr og planter, men også for at bevare specielle landskabstyper … Danske encyklopædi
raffinere — raf|fi|ne|re vb., r, de, t (forfine, forbedre, forædle; rense en råvare for uønskede bestanddele) … Dansk ordbog
Louise Winteler — (25. marts 1834 31. marts 1925). Datter af Matthias Winteler (Heide i Ditmarsken) og Louise Charlotte Volkens. Hun blev uddannet til lærerinde i Altona i 1850 51 og hun blev privatlærerinde i Holsten 1851. Fra 1853 privatlærinde (tysksproget) i… … Danske encyklopædi
reformere — re|for|me|re vb., r, de, t (forbedre, omdanne) … Dansk ordbog